• Momsafstemning

  • Mange synes at momsafregning er et besværligt papirarbejde for en erhvervsdrivende. Det behøver det ikke være. Lad mig sørge for at du får de korrekte momsfradrag og ikke glemmer at afregne den rigtige moms. Jeg vil til stadighed sørge for at afstemme din moms i regnskabet og indrapportere til SKAT om dine momsafregninger. Således vil du altid kunne se i dit regnskab hvor meget du skylder til SKAT i moms – og være sikker på at din momsafregning er ”lige efter bogen”.

    Som erhvervsdrivende skal du nemlig mindst en gang om året afstemme momsen i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Det skyldes, at der ofte kan forekomme små afvigelser og bestemte fejl, som kan resulterer i forkerte beregninger hos både revisoren og SKAT.

  • Hvad bruges momsafstemning til?

    Ved at lave en afstemning af ens virksomhedsregnskab, kontrolleres om alt er bogført korrekt. Hvad angår momsen, sikrer en god momsafstemning at man ikke betaler for meget eller for lidt i SKAT. Derfor er det også en god ide at foretage løbende afstemning for at kunne fremvise et retvisende billede af virksomhedens økonomi og dermed undgå de såkaldte regnskabsfejl.

    Så hvis du står og skal have hjælp til følgende, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg udfører med glæde dine momsafstemninger, og alt hvad der hører til.